Historie
Forlovelse og ægteskab har ikke altid været en romantisk begivenhed, hvor det er kærlighed der er den drivende kraft.
Før 1800-tallet var det almindeligt at indgå fornuftsægteskab, hvor man blev gift af praktiske og økonomiske grunde. Det udelukker ikke at nogle blev forelsket, da forældrene ofte sørgede for at de unge kom sammen i forbindelse med forskellige arrangementer (efter devicen, lige børn leger bedst).
Da de kommende børn var slægtens garanti for, at den blev videreført, var ægteskab meget vigtig. Man sørgede for at skaffe en økonomisk bistand til den nye families start, ikke mindst af hensyn til fremtidige børn.
Hos overklassen var de unge også underlagt en række økonomiske og standsmæssige krav, til hvem de kunne gifte sig med. Man skulle sørge for at finde et passende parti og aldrig gifte sig "nedad".
Trolovelse
Trolovelsen er betegnelsen for den aftale de to familier havde indgået. Modsat i dag, var trolovelsen en juridisk gyldig aftale dengang. Trolovelse betyder, at en fader lovede sit barn bort til ægeskab med en anden.
I trolovelsen indgik der også et "brudekøb", en gave som blev givet tilgengæld for bruden. Selvom det lyder sådan, så er gaven mere en måde at binde de to familier sammen, da man havde taget imod gaven. Dette er basalt set trolovelse - en aftale der løb indtil parret blev gift.
Trolovelsen kunne kun ophæves med begge partners accept og en kongelig dispensation. I lang tid var trolovelsesritualet og vielsesritualet næsten ens.
Det var først da den protestantiske kirke fik magten, at man forsøgte med lovregler, at ændre trolovelsens status. Trolovelsen blev til sidst reduceret til at være et løfte om et fremtidigt ægteskab. I 1799 mistede den helt sin betydning.
Forlovelse
I løbet af 1800-tallet blev det mere og mere almindeligt at de unge selv bestemte hvem de ville giftes med, men hvor man på nogle områder stadig skulle have forældrenes samtykke inden forlovelsen. Efterhånden som trolovelse mistede sin betydning, overtog ordet "forlovelse".
Normalt forsøgte man at skjule at man havde fundet hinanden, da forholdet blev set som løsere forbundet, hvis de ikke var ringforlovet. Men hvis det blev gættet, startede drillerierne i form af at man forsøgte at holde parret adskilt (ikke kan sidde sammen, følges ad, osv). Grunden til drillerierne var, at der var en frygt for at pigen skulle blive gravid uden for ægteskabet.
Dette ændrede sig efterhånden som der kom mere effektive præventionsmidler, og i 1960erne havde p-pillerne en enorm indflydelse på skik og brug i forbindelse med forlovelser og forelskelser. Herefter er det blevet mere "frit", og i dag flytter mange sammen og skaber en hverdag sammen, for at prøve at se om de passer sammen.