Forlovet

Forlovet - hvorfor?

Det er et officielt signal om at parret er på vej ind i hinandens familier. Ved familiesammenkomster bør forlovede derfor altid inviteres, hvilket ikke altid er tilfældet hvis man "bare" har en kæreste. Det er også skik at lade det forlovede par sidde ved siden af hinanden, da man først betragter forholdet stabilt nok til adskillelse efter ægteskabet er indgået.

Forlovet - hvordan?

Sådan bliver du forlovet ifølge traditionerne:

I dag er det dog lidt mindre formelt og er nok mest en begivenhed for parret selv. Mange vælger også at synliggøre deres forlovelse med f.eks. en fingerring som sættes på den venstre finger. Det skal nødvendigvis ikke være en ring, nogle par vælger at bruge en halskæde, eller en ring i øret. Det kan skyldes, at den ene har et arbejde hvor en fingerring er uhensigtsmæssig.

Annoncering af forlovelsen

Med mindre at forlovelsen skal opdages af venner/bekendte, så sker det ofte at parret fortæller om deres forlovelse i forbindelse med en anden begivenhed, såsom en rund fødselsdag, afsluttet uddannelse eller en anden ligende mærkedag, hvor parret deltager.

Udover at fortælle alle man kommer i nærheden af, om begivenheden, så kan man også offentliggøre det skriftligt i f.eks. i et af dagbladende.

Hvis man holder en forlovelsesfest, så skal festen, traditionelt set, foregå hos et af parrets forældre. Gæster skal være familie og nære venner. Der holdes taler for og af parret og deres respektive forældre.

Det kan også gøres lidt mere uformelt, hvor man bare mødes for at hygge sig og lære hinanden bedre at kende.

Juridisk er der ikke nogle fordele ved at blive forlovet. Men hvad gør det - en forlovelse er en cementering af forholdet og et klart signal om at forholdet er mere seriøst end "bare" kærester.